Behandling af hofteluksation

Formålet er, at få ledhovedet ind i ledskålen.

Behandling med DB-skinne. Skinnen holder hofterne i frøstilling.

Nyfødte

Hvis hoften er løs sker det af sig selv, bare ved at sprede hofterne ud i frøstilling. Måske kan man hjælpe lidt til med et let skub bag hoften. Når hoften er på plads, skal stillingen af benet holdes fast i en skinne. Der findes mange forskellige typer af skinner, som alle tjener det samme formål. I Danmark anvendes blandt andet DB-skinnen, som består af en plastik-ring om hvert lår og en metalplade bag ryggen, som sørger for, at benene holdes ud til siden i frøstilling. I nogle tilfælde anvendes i stedet en sele, Pavlik selen, som har remme over skuldrene og holder hofterne bøjet. Når skinnen eller selen er lagt, skal lægen kontrollere, at hoften er på plads. Ved en ultralyds-undersøgelse, kan man få det bekræftet.

Pavliksele. Selen holder hofterne bøjet og giver mulighed for at knæene kommer ud til siden uden at blive presset ud. I nogle tilfælde kan en hofte komme på plads efter 2-3 ugers brug.

Spædbørn

Hvis hofteluksationen ikke har været opdaget tidligere, vil sener og muskler være strammet til omkring hoften. Derfor kan man ikke bare sætte hoften på plads. Hvis man gør det alligevel, risikerer man at ledhovedet ikke har blodforsyning nok til at vokse normalt. Der skal altså lidt “forarbejde” til, før hoften kan komme på plads.

I nogle tilfælde er det nok, at lave forsigtige strækkeøvelser, som man bliver instrueret i af en fysioterapeut.
I andre tilfælde kan man forsøge med en Pavlik-sele, hvor hoften langsomt kan glide på plads uden at der anvendes kræfter. Ved ultralyd kan man undersøge, om hoften glider på plads. Hvis det ikke sker i løbet af tre uger, er det vigtigt at stoppe med Pavlik-selen. Fortsætter man alligevel, er der risiko for, at hoften bliver endnu mere ustabil.

I nogle tilfælde kan man ikke få hoften på plads med ovennævnte metoder.

Hvis hoften er blevet smidig nok, kan man sætte hoften på plads under fuld bedøvelse. Enten kan hoften skubbes på plads eller også er der behov for en operation. Det kan først afgøres, når barnet er bedøvet. Når hoften er på plads, bliver der anlagt gips fra navlen og ud til begge ben (hoftegips).
Hvis hoften ikke er smidig nok, vil man vente til barnet er mindst 6 måneder. Til den tid kan barnet indlægges til behandling med stræk efterfulgt af bedøvelse, hvor hoften sættes på plads.

Ovenfor: Regnbuestræk: Barnet ligge på ryggen med benene op i luften. I løbet af tre uger spredes benene længere ud til siden, så muskler, sener og led langsomt vænner sig til at hofterne kan komme på plads.
Nedenfor:Der er ved at blive anlagt hoftegips. Gipsen anlægges, mens barnet er bedøvet. Her er der anlagt gips med to "lange ben", men i nogle tilfælde kan gipsen være kort på den ene side. Der laves hul i bunden, så det er muligt at skifte ble.

Vuggestue børn

Hos børn under 1 år, kan man først forsøge med Pavlik-sele i højst tre uger. Hvis dette ikke virker, bliver barnet indlagt til behandling med stræk. Det veksler lidt fra sted til sted, hvordan og hvor længe strækbehandlingen varer. Ved behandling med regnbuestræk indlægges barnet med en forældre i tre uger. Der anvendes lodder og trisser, som dels trækker udad i hoften og dels spreder den langsomt, så fødderne beskriver en regnbue. Efter de tre uger bliver barnet bedøvet, og på operationsgangen tester man om hoften er kommet på plads af sig selv, eller om der er behov for yderligere håndgreb eller en operation. Når hoften er på plads, bliver der anlagt en hoftegips fra navlen og ud på begge ben. Du kan læse en folder fra fysioterapien på Rigshospitalet på dette link.

Børnehavebørn

Behandlingen vil som udgangspunkt være den samme som for vuggestuebørn. Det er dog ikke alle børnehavebørn, der kan medvirke til strækbehandlingen. I disse tilfælde må man løse problemet med de stramme muskler og sener på en anden måde. Det foregår ved en operation, hvor der forlænges og overskæres stramme sener, og lårbensknoglen forkortes. Samtidig kan der være behov for at vinkle hofteskålen mere hensigtsmæssigt. Lægen indsætter skinner, skruer og stålpinde, som skal fjernes senere ved en ny operation. Der anlægges hoftegips efter operationen.

Hvor længe skal man have hoftegips på?

Hvis man bare skulle tænke på hofteluksationen, så går der ikke mange uger, før hoften er stabil. Men hoftegipsen skal sikre, at hofteskålen også kan nå at udvikle sig, dvs. at dysplasien forsvinder. Det tager lang tid, og ofte vil man behandle med hoftegips i 3+2 måneder, hvor gipsen skiftes under bedøvelse. Efterfølgende kan man have behov for at bruge natskinne.

Skolebørn

Hvis hofteluksationen først opdages nu, vil man ofte undlade behandling. Der vil være flere ulemper end fordele ved at få hoften på plads. Man kan godt operere hoften på plads, men barnet er nu så gammelt, at ledskål og ledhoved ikke længere kan forme sig efter hinanden. Resultatet bliver en hofte, som hurtigt bliver stiv og smertefuld – altså et dårligere resultat end en ubehandlet hofteluksation.

Google Sites

Report abuse